Foredrag

Jeg har holdt foredrag over hele landet, både på skoler, biblioteker og til bogmesser. Jeg fortæller om hvordan jeg begyndte at skrive, hvorfra ideerne kommer og hvordan jeg arbejder med en bog fra start til slut. Jeg læser også højt undervejs og holder en konkurrence, hvor man kan vinde en bog.

Hvad jeg tilbyder

Jeg går meget op i at børnene ikke skal kede sig, og jeg prøver at give dem lyst til at læse. Jeg fortæller med energi og humor, og taler mest om det, som børnene ofte spørger til. Jeg er meget i øjenhøjde med tilhørerne og tager ikke mig selv højtideligt.

Hvad I får

  • Besøg af en ung, atypisk forfatter.
  • En stærk og smittende passion for det kreative arbejde.
  • Mulighed for at stille spørgsmål.
  • Mulighed for autografer eller fotos.
  • Mindst én gratis bog.

Pris mm.

  • Målgruppen er 5.-9. klasse.
  • Varigheden er 60 minutter.
  • Prisen er 5.000 kr, plus eventuelt transport og eventuel overnatning.

Støtte

Der kan søges økonomisk dækning på op til 5.000 kroner for forfatterbesøg gennem Statens Kunstfod på kunst.dk.

nickclausen.dk © 2018
Baggrundsgrafik: Mette Breth