Foredrag

Jeg har holdt foredrag over hele landet, både på skoler, biblioteker og til bogmesser. Jeg fortæller om hvordan jeg begyndte at skrive, hvorfra ideerne kommer og hvordan jeg arbejder med en bog fra start til slut. Jeg læser også højt undervejs og holder en konkurrence, hvor man kan vinde en bog.

Hvad jeg tilbyder

Jeg går meget op i at børnene ikke skal kede sig, og jeg prøver at give dem lyst til at læse. Jeg fortæller med energi og humor, og taler mest om det, som børnene ofte spørger til. Jeg er meget i øjenhøjde med tilhørerne og tager ikke mig selv højtideligt.

Hvad I får

  • Besøg af en ung, atypisk forfatter.
  • En stærk og smittende passion for det kreative arbejde.
  • Mulighed for at stille spørgsmål.
  • Mulighed for autografer eller fotos.
  • Mindst én gratis bog.

Pris mm.

  • Målgruppen er 5.-9. klasse.
  • Varigheden er 50 minutter.
  • Prisen er 5.000 kr, plus eventuelt transport og eventuel overnatning.

Støtte

Der kan søges økonomisk dækning på op til 5.000 kroner for forfatterbesøg gennem Statens Kunstfod på kunst.dk.

Vejgård Østre Skole

Tusind tak for en fantastisk og medrivende oplæsning til vores læsedag i fredags. Du formåede i høj grad at fange vores til tider halvtrætte udskolingselever 😉 Det kunne du forhåbentlig også selv mærke på det spontane og lange bifald til slut. Flere af eleverne har allerede efterspurgt "Menneskekød" på skolens bibliotek.
Mange læsehilsner fra Marianne, læsevejleder på Vejgaard Østre Skole.

Vor Frue Skole, Næstved

Det var et rigtig godt besøg, og der er helt sikkert elever, der ved først givne lejlighed besøger biblioteket og låner et par af dine bøger.
Mvh. fra 6.N og Lise-Lotte ❤

Mariagerfjord 10. Klassecenter

Super fedt besøg af dig i dag i Hobro. Godt gået!
Krista Ølgaard.

© 2018 Nick Clausen
Følg Nick på Facebook Nicks bøger på Goodreads Nicks bøger på Bogreolen.dk Nicks bøger på Mofibo