Udvalgt

Den sidste vindrytter 1

Kian kommer til byen Palindria i en fremmed verden. Kun han har evnen til at stoppe de kødædende valkryper og en gryende ondskab, der ønsker at lægge hele verden i mørke.

 
Tellerup, 2012
195 sider
Omslag: Mette Breth

BOG
EBOG
LYDBOG

Uddrag

”Jeg bemærkede at du stod og betragtede udsigten da jeg kom,” fortsatte manden, vendte sig kort og kastede et blik ud på hovedvejen, før han igen kiggede på Kian med det tvetydige glimt i øjnene. ”Hvilke farver havde de sidste otte vogne som er kørt forbi?”

Kian var et øjeblik for forbløffet til at reagere. Situationen var simpelthen så surrealistisk at han et sekund overvejede om han var faldet i søvn ind over disken og nu drømte.

Manden kiggede afventende og fuldt alvorligt på ham, som om han tog Kians tøven som et tegn på at han faktisk tænkte over spørgsmålet.

”Undskyld, men ... hvad mener du?”

”Jeg forklarer det hele om lidt,” garanterede manden venligt. ”Først må du sige farverne. Gerne i rigtig rækkefølge.”

Kian brast i latter over mandens alvor. ”Er du fra trafikministeret eller hvad foregår her?”

Manden rynkede uforstående panden. ”Hvad? Nej ... det tror jeg ikke.” Han tav og afventede.

Kian slog ud med armene. ”Jamen ... jeg lagde da ikke mærke til bilernes farver.”

”Måske ikke, men du så dem.”

Det her var det første Kian oplevede i månedsvis som kunne gøre indtryk på ham. Han besluttede sig for at lege med. ”Okay ... jamen ... øh ... jeg tror nok den sidste var mørkeblå ... eller måske var den sort ... jeg er ikke helt sikker, men den næste ...”

Manden rømmede sig. ”Vær nu god at forsøge lidt hårdere, Kian. Jeg forstår at det hele virker meget forvirrende, men du må tro mig når jeg siger at det er tvingende vigtigt at du fortæller mig farverne. Tænk dig godt om.”

Kian rystede beklagende på hovedet. ”Jamen, det er jo ikke menneskeligt muligt at ...” Pludselig skete noget mærkeligt i hans tanker. Det føltes som om en lille lem blev åbnet. ”Mørkeblå, sølv, sort, sort, rød, champagne,” plaprede han, ”mørkegrøn, bordeaux, hvid, sort, sølv, rød, koksgrå, so…”

”Fint, fint!” afbrød manden smilende og holdt de våde håndflader frem. ”Stands bare der, min ven.”

Andre bøger i serien

nickclausen.dk © 2018
Baggrundsgrafik: Peter Nielsen