Tidevandet

Janus og tre af hans venner 'låner' nøglen til et sommerhus for at bruge en weekend ved havet med sol, sjov og druk. Desværre ved de unge ikke, at de lokale gemmer på en dyster hemmelighed. Om noget, der kommer om natten. Om noget, der kommer med tidevandet ...

2. udgave
Facet, 2017
152 sider
LIX 28
Fra 12 år
Illustreret af Christian Guldager

Køb bogen

 

1. udgave
Facet, 2009

Uddrag

Pludselig kom jeg i tanker om de lyde, jeg havde hørt i nat. Jeg spurgte de to andre, om de havde bemærket noget.
     "Næh, jeg sov for en gangs skyld tungt," svarede Richard.
     "Jeg hørte heller ikke noget," sagde Sille. "Soveværelset ligger osse længere væk fra havedøren, og Max' snorken overdøvede det meste."
     Jeg gik ud i gangen, låste døren op og slog den op på vid gab. Solen vældede ind. Jeg strakte mig veltilpas. Spike smuttede forbi mig og udvalgte skyndsomt et sted han kunne slå en streg.
     Jeg trådte et stykke ud på terrassen i bare fødder. Landskabet strakte sig i et lyst, bølgende bælte med grønne plamager hist og her. Huset lå under 200 meter fra vandet, som her til morgen tog sig usædvanlig fløjlsagtigt og kobbergrønt ud.
     Da jeg vendte mig for at gå ind igen, knasede noget under min fod. Jeg kiggede forundret ned og opdagede at det var en klump tang, der var tørret helt ud i solen.
     "Hvad pokker …?"
     Det gik op for mig at der lå spredte tangplanter rundt om på terrassen. Og aflange hvide skjolder på plankerne ledte mine tanker hen på salt. Jeg satte mig på hug og kørte fingrene henover det.
     Sille og Richard stod pludselig i døråbningen.
     "Hvad kigger du efter?" spurgte Richard, men så opdagede han det. "Hvordan er det terrassen ser ud?"
     "Man skulle næsten tro at nogen har hældt havvand ud her," udbrød Sille. "Se, der ligger et par strandskaller."
     "Jeg tror nærmere det er havet, der har været heroppe," mumlede jeg og rejste mig. "Kan I ikke huske da vi havde om tidevand i skolen for nogle år siden?"
     "Næh," sagde Richard.
     "Jo, det ka' jeg godt! Flod og ebbe og alt dét dér. Vandet kommer faktisk ret langt ind over land om aftenen."
     "Nemlig. Men helt herop?" spurgte jeg tænksomt.
     En let brise fik havedøren til at lukke i med en sagte piben. Vi vendte rundt og der undslap os et samlet gisp.
     "Shit!" udbrød Richard.
     "Er det osse havet der har gjort det?" spurgte Sille forbløffet.
     Dørens yderside var dækket af et virvar af lodrette rifter. Det så ud som om nogen var gået amok med en skarp genstand. Træet hang i trevler.

nickclausen.dk © 2017 | Baggrundsgrafik: Peter Nielsen