Silhuet

Efter en traumatisk ulykke er Lea begyndt hos en psykiater. Hun ser nemlig en skygge, som forfølger hende overalt. Skyggen bliver mere og mere virkelig og mere og mere truende. Men er den virkelig, eller er Lea ved at miste forstanden?




Tellerup, 2011
267 sider
Fra 16 år
Illustreret af Peter Nielsen

  Køb bogen

Uddrag

Hun rykkede kortet op, førte det rystende hen under scanneren og hørte det lille bip. Knapperne lyste op i en neonblå farve. Et forfærdeligt sekund havde hun ingen anelse om hvad koden var. Hun blinkede anstrengt, mærkede sveden løbe ned ad nakken, og satte en finger hen til tasterne. På mirakuløs vis trykkede den de fire cifre af sig selv.

Lea rev i håndtaget, men døren gav sig ikke.

”Hvorfor ikke?” skreg hun skingert. ”Åbn nu, åbn nu ...!”

Bag hende klaprede saloondørene.

Lea vendte sig. Skyggen kom roligt imod hende. Langsomt som en der lige har lært at gå. Elegant som en der har gjort det i årevis. Den manøvrerede sikkert rundt om bordene. Parketgulvet gav sig under de store støvler, frakken bølgede omkring dens ben. Den havde sænket hoved.

Noget sølvfarvet i skyggens sorte hånd fangede Leas blik og fik hendes mave til at synke ned i underlivet. Kødøksens brede stålblad grinede spottende til hende.

Frygten eksploderede i Leas krop, og den tog magten og reagerede. Hun drejede omkring, stirrede på de fire stjerner på displayet og tastede den manglende kommando: Godkend. Der lød det befriende smæld da låsen blev slået fra. Lea hørte skyggen få skridt bag sig, forestillede sig hvordan den rakte frem for at gribe hende i håret. Hun kastede sig nærmest imod døren samtidig med at hun masede håndtaget i bund. Hun vaklede ud på asfalten og blev mødt af den friske aftenluft. Vendte sig og skubbede døren i med et knald lige foran skyggen. Låsen blev aktiveret igen.

Hun bevægede sig pludselig som i våd cement. Hendes ben adlød kun trægt da hun bakkede væk fra døren og stirrede som en søvngænger på den mørke rude.

Skyggen stod på den anden side i det grumsede mørke. Den blev stående uden at gøre mine til at forsøge at åbne døren. I stedet løftede den hånden og lagde håndfladen på ruden i en hilsende gestus. Lea kunne ikke tage blikket fra dens ansigt. Trækkene var der; kinder, hage, pande. Men næsen var kun en svag forhøjning, munden en tynd streg, og øjnene manglede.

Lea så kødøksen da skyggen førte den anden hånd til glasset. Der lød et KLAK da den skarpe spids stødte på glasset. Med en tænderskærende hvinen trak skyggen klingen nedad, efterladende en tynd, hvid streg.

”Hvor vil du gemme dig?”

Lea gav et sæt af forskrækkelse. Stemmen var dyb og fordrejet, men lige så tydelig som hvis der ikke havde været en dør imellem dem.

Skyggen stirrede på hende med sit trækløse ansigt indtil Lea vendte rundt og stormede over imod bilen.

nickclausen.dk © 2018
Baggrundsgrafik: Peter Nielsen