Drømmeland

Forestil dig, at du kan komme til en verden, hvor alt er, som du ønsker. Hvor du har det hele for dig selv, og hvor alt er muligt. Og tænk, hvis det eneste du behøver at gøre for at komme til dette sted, er at sove ...

Ville du nogensinde ønske at vågne igen?

 
Facet, 2016
193 sider
Omslag: Peter Nielsen

BOG
EBOG
LYDBOG

Uddrag

Om natten besøgte Louie Drømmeland igen. Denne gang havnede han på en gammel togstation en kølig og diset morgen, hvor himlen var grøn som mos.

Manden i blåt dukkede ikke op med det samme, så Louie sprang ned på skinnerne og balancerede på dem. I den virkelige verden havde det selvfølgelig været farligt, men i drømme kunne der jo ikke ske ham noget.

Louie prøvede at slå sin egen rekord. Derfor kom han et godt stykke væk fra togstationen og ud mod bygrænsen, hvor de åbne marker begyndte.

Pludselig mærkede han en iskold vind. Forbavset standsede han op og kiggede rundt. Solen skinnede, disen var væk og luften var blevet lun. Men et stykke fremme forsvandt skinnerne i skygge, som om en usynlig sky hang over dem. Det så meget mærkeligt ud.

En ny, kold vind ramte ham. Den fik hans pandehår til at flagre og susede i hans ører. Faktisk lød det, som om vinden sang. Den havde en melodi. Smukke, lyse toner.

Louie spidsede ører. Han kunne ikke længere høre fuglesang. Alt var stille, på nær vinden. Han stirrede ud i skyggen. Det var derude, vindens sang kom fra. Han ville gerne høre den lidt tydeligere. Så han gik nærmere.

„… Louuuuie … Louuuuie …”

Det lød, som om skyggen sang hans navn. Han var nu kun få skridt væk, og et sted ude i mørket kunne han se noget hvidt, der bevægede sig svajende fra side til side. Forsigtigt rakte han hånden frem.

„Louie!”

Han blinkede og vendte sig. På skinnerne stod manden i blåt og vinkede. Louie smilede og løb ham i møde.

„Hvor var du på vej hen?” spurgte manden i blåt.

„Ingen steder,” sagde Louie. „Jeg synes bare, jeg hørte nogen, der sang. Er du sikker på, at vi er de eneste her i Drømmeland?”

„Helt sikker,” sagde manden i blåt og lagde armen om Louies skuldre. „Kom nu, lad os gå tilbage til togstationen."

nickclausen.dk © 2018
Baggrundsgrafik: Peter Nielsen