De hviskende veje

Midt om natten på en øde landevej støder et kærestepar på en blaffer. Det er en dreng i laset tøj og med rifter over det hele. De stopper og samler ham op. Men det viser sig snart, at det var en frygtelig fejl.

Tellerup, 2012
179 sider
Omslag: Christian Guldager

Uddrag

"Skal vi ikke prøve at køre tilbage?"

"Jo, det her leder da vist ikke til noget."

Jeg slukkede lampen. Han satte i første gear og begyndte at lave en trepunktsvending. Det var ikke nemt på den smalle landevej, så han måtte dreje heftigt på rattet. Lygternes lys fejede ud over lyngen og tågeskyerne blev oplyst. Et kort øjeblik fangede jeg et glimt af to skinnende pupiller som stirrede på os ude fra mørket. Men de forsvandt så hurtigt igen at jeg besluttede at det måtte have været indbildning.

Vi rullede tilbage ad vejen.

Noget slog mig pludselig. "Jamen … hvordan kan gps'en vide at vi skal tilbage, hvis den ikke ved hvor vi er?"

Knap havde jeg udtalt ordene, før gps'en sagde: "Vend rundt så snart det er muligt og kør tilbage ad samme vej."

Alexander rystede opgivende på hovedet og kiggede på mig. "Vi er enige om at fortsætte, ikke?"

"Jo," nikkede jeg tøvende. "Jeg synes bare at det er mærkeligt at den ..."

"Vend rundt så snart det er muligt og kør tilbage ad samme vej," gentog gps'en insisterende.

"Du bliver snart slukket," advarede Alexander, og jeg kunne høre at han forsøgte at lyde munter. "Den tingest fejler sgu et eller andet." Han rakte over til varmeanlægget, skruede et par streger ned og mumlede: "Vi har højst mistet ti minutter. Der er ingen grund til bekymring ..."

"Vend rundt før det er for sent og kør tilbage ad samme vej."

Jeg gloede på navigationsmaskinen. Jeg tror nok min mund stod åben.

Alexander skævede til mig med et udtryk der afspejlede det samme ubehag som jeg selv følte. "Hørte du også det?"

Jeg nikkede uden at svare. Knuden i min mave voksede sig større.

"Hun sagde ..."

"Lad være med at sige det," bad jeg.

Alexander sank en hørlig klump og kiggede ud på vejen igen. "Okay. Skal vi stadigvæk fortsætte?"

"Jeg ved det ikke," sagde jeg og kunne ikke tage blikket fra gps'en.

Helt ærligt så kan jeg ikke sige om vi gjorde det rigtige ved at køre tilbage mod hovedvejen hvor vi var kommet fra. Måske havde det været bedre at fortsætte. Men ... på det tidspunkt var det nok ligegyldigt hvilken vej vi valgte.

I samme serie

© 2018 Nick Clausen
Følg Nick på Facebook Nicks bøger på Goodreads Nicks bøger på Bogreolen.dk Nicks bøger på Mofibo