Bag om forsiden til Tidevandet

Tidevandet er udkommet to gange og med to forskellige forsider. Det pudsige er, at den nyeste faktisk er den ældste.

Den første bog er altid noget særligt. Tidevandet var min første bog, og allerede mens jeg skrev den, kunne jeg mærke, at den skilte sig ud fra de tidligere manuskripter, jeg havde sendt af sted til forlagene. Den flød ligesom bare bedre, og når jeg læste den for mig selv, lød den også bedre. Det var første gang, at jeg oplevede hvordan det føles, når en historie fungerer.

Forsiden

Hele processen omkring udgivelsen var selvfølgelig også helt ny for mig. Jeg var 20 år gammel, og jeg kendte overhovedet ikke til den verden. Jeg havde aldrig talt med en anden forfatter. Forlaget kunne have bildt mig ind, at det var normalt for forfatteren at blive udbetalt i bananer, og jeg ville sikkert bare have smilet og skrevet under på kontrakten. Det var derfor meget spændende for mig at opleve, at jeg skulle være en del af processen omkring forsiden - eller omslaget, som det bliver kaldt i fagsproget. Jeg vidste selvfølgelig godt, at jeg ikke selv skulle tegne det, men jeg vidste ikke, om jeg ville få noget at skulle have sagt. Det gjorde jeg.

Forlaget foreslog den dygtige Christian Guldager, som jeg aldrig havde hørt om, og jeg havde ingen indvendinger. Der var nogle dages nervepirrende ventetid - forlaget havde også foreslået, at vi lavede 10 illustrationer til at sætte ind i bogen, så Christian skulle tegne en masse! Endelig dukkede sagerne op, og jeg var ret vild med resultatet. Forsiden (omslaget) var også virkelig fed og meget flot. Men jeg det slog mig, at den måske afslørede lidt for meget. Den viste nemlig de monstre, som optræder i historien, og jeg ville gerne have, at deres udseende ligesom forblev en hemmelighed, indtil de dukkede op i historien.

Denne bekymring luftede jeg for forlaget, som ellers også var meget begejstret for omslaget, men de gik med til at bede tegneren om at lave en ny. Christian kom op med et nyt forslag, som jeg også blev vild med. Man kunne tydeligt fornemme, at Christian havde taget feedbacken til sig, for det nye omslag signalerede meget mere snigende uhygge. Det viste facaden af et sommerhus med en ridset dør og skyggen af et monster. Jeg var glad, forlaget var tilfreds, og vi havde en bog klar til udgivelse!

Lektørudtalelsen

Da lektørudtalelsen kom, var den meget rosende. Der var kun ét lille kritikpunkt: Forsiden.

"Men når indholdet er gysende, så er forsiden desværre mindre velvalgt. Den udgøres af en overkradset dør, der kun signalerer indforstået uhygge. Her skulle man i stedet have anbragt nogle af de ulækre havmonstre, der ses på nogle af bogens mange glimrende illustrationer."

Den passage fra udtalelsen brændte sig ind i min hukommelse. Det mest ærgerlige var jo, at vi havde haft præcis sådan en forside, som lektøren efterlyste. Nu lå den bare på min computer og blomstrede og ville aldrig komme ud i verden. Lige indtil 8 år senere, hvor forlaget pludselig ville genudgive Tidevandet! Og vi havde jo stadig den gamle forside liggende. Det er sjældent, man får lov til at rette op på fejl fra fortiden, men det gjorde jeg i dette tilfælde.

© 2018 Nick Clausen
Følg Nick på Facebook Nicks bøger på Goodreads Nicks bøger på Bogreolen.dk Nicks bøger på Mofibo