Bag om forsiden til Mareridt & Myrekryb 2

Indlægget indeholder mindre spoilers om Mareridt & Myrekryb 2.

Det er en af mine absolutte yndlingsforsider, og her vil jeg fortælle lidt om hvordan den blev til.

Når der skal laves en forside til en bog, som et forlag har godkendt til udgivelse, bliver forfatteren spurgt, om han har ønsker til tegneren/grafikeren og om han har ideer til forsiden. Som regel er mit svar "Næh, ikke rigtigt" til begge spørgsmål, for forlaget har allerede kontakt til dygtige tegnere, og jeg vil hellere lade tegneren få sin egen ide til forsiden. Men lige netop med Mareridt & Myrekryb 2 havde jeg faktisk en ide, som jeg synes var ret fed.

Mareridt & Myrekryb-serien indeholder syv noveller pr. bind, og jeg i alle tre placeret min egen favoritnovelle i samlingen som den sidste af de syv. I bind 2 er dette novellen Knurhår, som jeg betragter som en af mine allerbedste noveller. Nogen vil måske mene, at den falder lidt uden for gysergenren - det mener jeg faktisk selv. Den slår mig mere som et drama, eller et moderne eventyr, eller måske endda en tragedie. Jeg kan ikke rigtig placere den, og måske er det en af grundene til, at jeg så godt kan lide den.

Knurhår blev også inspirationen til min ide til forsiden. Den handler kort fortalt om en dreng, som langsomt forvandles til et hundeagtigt væsen. Og jeg fik den ide, at man kunne vise den transformation på omslaget af bogen, ved at lave et ansigt, som var delt i to halvdele, hvor den ene halvdel var på forsiden og den anden på bagsiden. Så jeg tegnede denne primitive skitse:

Forlaget kunne lide ideen og lod den gå videre til tegneren, Peter Nielsen, som i øvrigt også har tegneret omslag til resten af serien. Han kastede sig straks over opgaven, og få dage senere kom der et udkast fra ham:

Jeg var helt vild med den måde, som han havde fortolket min ide på og gjort den mere rummelig ved at tage mere af kroppen med, og ikke kun ansigtet. Både forlaget og jeg godkendte udkastet, så Peter arbejdede videre og kom kort tid efter med dette omslag:

Jeg var meget imponeret over resultatet, og forlaget var også tilfredse. Så vi fik sat bagsidetekst og titel på, og vi var faktisk klar til at sende bogen af sted til tryk, da Peter Nielsen i sidste øjeblik afslørede, at han faktisk havde lavet omslaget i farve, men blot lavet det sort-hvid for at det skulle passe med første bind i serien. Da jeg så omslaget i farve, steg min begejstring til uanede højder. Se lige dette mesterværk:

Ud over at det er et utrolig smukt og fangende omslag, og at det sikkert også har været svært at lave, på grund af blandingen af fotografisk materiale og illustration, som var nødvendig, så rammer det også bare tonen og stemningen i novellen så perfekt, at det næsten gør ondt. Blandingen af desperation, afmagt, sorg og raseri i den menneskelige side af ansigtet giver mig stadig gåsehud, når jeg kikker grundigt på det.

Det er altid fedt at få lavet en forside til sin bog, men nogle gange rammer tegneren bare noget, som man er virkelig stolt over at vise frem, og som er mere end værdigt til at repræsentere historien indeni.

© 2018 Nick Clausen
Følg Nick på Facebook Nicks bøger på Goodreads Nicks bøger på Bogreolen.dk Nicks bøger på Mofibo